Om Projektet Abrahams børn

Abrahams børn er et Kunst- og dialogprojektet, lavet af kunstneren Jens Galschiøt. 
Projektet tager udgangspunkt i skulpturen ’Fundamentalism’, der omhandler de tre monoteistiske religioner: Jødedommen, Kristendommen og Islam. Disse tre religioner kaldes ofte ’Bogens Folk’, og de anerkender alle Abraham som deres fælles stamfader. Man kan sige, at uenighederne imellem disse religioner er en slags familiestridigheder imellem ’Abrahams børn’.

Skulpturen fundamentalism


Skulpturen fundamentalism er bygget op af 8.000 kobberbøger, der danner bogstaverne ’F.U.N.D.A.M.E.N.T.A.L.I.S.M’, som er opstillet på en cirkelformet sokkel. På ydersiden af den cirkelformede sokkel er monteret fladskærme, der viser de ‘lyse’ citater fra Toraen, Biblen og Koranen. På indersiden er ligeledes monteret 14 skærme, og her vises de ‘mørke’ citater fra de samme religiøse bøger.

Ideen med skulpturen er at etablere en dialog om, at disse tre religioner både er meget menneskekærlige og meget menneskefjendske. Samtidig er det et oplysningsprojekt om religionerne, som skaber dialog, der kan være med til at nedbryde fordomme.


Fundamentalism blev for første gang udstillet på kunstcentret ’Silkeborg Bad’ d. 17 januar 2015.

Abrahams Børn


 Foruden skulptureren er 'abrahams børn' en række formidlingsværktøjer som består af en quiz, citatoversigt, pauseskærme, 10 mindre skulpture og en række udstillinger samt dialogmøder.

Skriftsøjlerne

Skriftsøjlerne er 10 skulpturer der er med til at brede debatten ud via mindre skulpturudstillingerne. Ligesom Fundamentalism-skulpturen viser deres skærme de lyse og mørke citater.


Citat-oversigt


Alle citaterne præsenteres online. De kan inddeles i emner og der kan  nemt søges i citaterne på kryds af de forskellige religiøse skrifter.


  • 600 citater er præsenteret.
  • Online frit tilgængeligt.
  • Links til skriftstedet. - Under hvert citat kan man følge et link til den tekst citatet er taget fra.

Citat-Quiz


Citat quizzen er en quiz, hvor du har mulighed for at prøve din religiøse viden af. Gæt hvilken religion citatet kommer fra, og se hvor mange citater du gætter rigtigt


For mange vil det være overraskende svært at gætte hvor de religiøse citater og skrifter kommer fra. Quizzen viser med al tydelighed hvilke positive og negative fordomme vi har overfor religionerne.


Prøv quizzen og se hvor mange du kan gætte rigtigt

Pauseskærm


Pauseskærmen skifter mellem de 600 citater, ligesom på skulpturen. Pauseskærmen kan frit downloades og installeres.


Pauseskærmen er en slags iscenesættelse af stemningen fra Fundamentalism-skulpturen. Den næsten meditative skærm-recitering af citater er meget oplysende, men også meget skræmmende når de mørke citater dukker op i stor kontrast til de lyse. Der opstår en stille og vedvarende refleksion over de religiøse citater når de kontinuerligt vises på ens computer.


Der er rig mulighed for at tage del i projektet, hvad end der er tale om skoler, kulturelle-, eller religiøse institutioner, NGO’er, biblioteker, kunstmuseer, nysgerrige privatpersoner eller noget helt tredje. Udover denne interaktive quiz, kan du hente en citat-pauseskærm til din PC, finde undervisningsmateriale, debatindlæg og tjekke den nyeste udvikling, events og udstillinger på fundamentalism.dk og facebook.


Støt dialogen ved at udbrede kendskabet til dette projekt ved at sende info om projektet videre og fortælle om det til kollegaer og venner.